Forsikringsskader

Vandskader

Energivejledning

Udleje af affugter

Skimmelsvamp 

Termografi

Renovering

Service og vedligeholdelse

Hovedentreprise/fagentreprise

Sikring af døre og vinduer

Nyt badeværelse

Nyt køkken

Malerarbejde

Nye gulve

Vinduer og døre

VVS-arbejde

Vandskader – vi kommer med det samme!

Når der er opstået en vandskade, er det vigtigt at handle meget hurtigt. Vandet skal opsuges, og der skal sættes affugtere op. Man skal måle fugtigheden, så affugterne kører optimalt i den periode, som er nødvendig for at opnå bevarelse af lokalerne.

Vi tilbyder hjælp med det samme:

  • Hurtig besigtigelse af skaden
  • Fotodokumentation til forsikringen
  • Fugtmåling
  • Oprydning og klargøring
  • Bortskaffelse af affald
  • Udpumpning af vand
  • Sugning af vand med vandstøvsugere
  • Opsætning af affugtere
  • Forebyggelse af skimmelsvamp
  • Retablering af gulve, lofter og vægge efter vandskaden
  • Skadesrapport og dokumentation ved afslutning

Energivejledning – grøn karma og god økonomi

Er du boligejer eller er du ejer af en større bygning? Så vil du nok gerne spare penge på energiforbruget. At spare på energiforbruget er ikke kun godt for miljøet, det er også godt for din pengepung.

Med os som energi­vejleder får du:

  • Lavere varmeregning
  • Forhøjet boligværdi
  • Grøn samvittighed
  • Helhedsorienteret vejledning om energirenovering

Rådgivning sparer dig penge

Når du bruger en energivejleder, så får du en specialist i bygge- og installations­tekniske energi­renoveringer. En energi­vejleder kan give en helheds­vurdering af bygningen og vejlede om hvilke typer af tiltag, der vil medføre de største energi­besparelser. Hvis du som bolig- eller bygningsejer overvejer at renovere, bør du starte med at tage en snak med en energivejleder, som er en uddannet håndværker eller installatør, der har efteruddannet sig til at udføre og vejlede om energirigtige renoveringer, er du sikker på at få en høj faglighed.

Udleje af affugter

Vælg den rigtige affugter til dit rum – og få den i dag!

Det er vigtigt at få den rigtige affugter sat op. Hvis du får sat en forkert affugter op, får du ikke den rette udtørring af rummet, og skaden bliver ikke behandlet korrekt. Det kan føre til varige skader på ejendommen, på grund af fugtgennemtrængning, og det er derfor vigtigt, at du får den nødvendige rådgivning.

Analyse af behov for affugtning

Nielsen & Søn analyserer altid behovet for antal og type affugtere, så du kan være sikker på at få den bedste bevaring af dine lokaler.

Skimmelsvamp – kan true dit helbred

Skimmel er meget skadeligt for dit helbred. De små luftbårne svampesporer kan, hvis de finder fugt, sætte sig fast og blive til rigtig skimmelsvamp. Skimmelsvampe indeholder stoffer, som er skadelige for os. De kan resultere i meget ubehagelige symptomer som vejrtrækningsproblemer, kløe i øjne og næse, hoste, træthed og hovedpine.

Er skimmelsvamp skadelig for bygningen?

Umiddelbart er skimmelsvamp mere skadelig for os end for selve bygningen, men man skal tænke på, at skimmelsvamp kun kan findes, hvor der er fugt. Denne fugt kan tiltrække andre svampe, som også er skadelige for bygningen, såsom hussvamp. Derfor er det vigtigt for selve bygningen, at man fjerner årsagen til skimmelsvamp.

Hvordan finder du ud af, om der er skimmel/svamp?

Du skal have en professionel konsulent til at foretage målinger af svampe og fugtighed i din bolig/ lokaler. 

Sådan fjernes skimmelsvamp

Kilden til skimmelsvamp skal findes. Fugt giver næring til vækst af disse. Vi er uddannet i at foretage disse målinger, så du får et resultat, du kan stole på. Derefter fjernes skimmelsvampene og årsagen, ved at udbedre de steder, hvor fugten befinder sig. 

Efter skaden er udbedret

Når skaden er udbedret, skal der foretages et kvalitetstjek, der skal sikre, at kilden til fugt er fjernet og al skimmelsvamp er væk. 

Gode råd til forebyggelse:

  • Luft ordentligt ud hver dag
  • Brug emhætte og luft ud, når du laver mad
  • Udluft badeværelse efter brug
  • Varm boligen/lokalerne op, når der er koldt udenfor
  • Sørg for at renholde og støvsuge ofte
  • Hold boligen/lokalerne tætte

Termografi

Varmetab koster dig mange penge – og det er ikke rart at fryse i sin bolig eller på sin arbejdsplads. Derfor gælder det om at finde din kuldebro, gøre noget ved problemet og spare penge på varmeregningen – samtidig med at boligen får en mere komfortabel temperatur.

Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling (infrarød stråling). Vi udfører termografi med infrarøde termografiske kameraer. Det er simpelthen et kamera, der kan scanne kuldebroer – altså de steder hvor der er mangel på isolering. Ved at lokalisere kuldebroer og udbedre skaden eller forbedre isoleringen kan du spare mange penge på varmeregningen.

Renovering

Vi tænker på renovering med en særlig glæde. Ja, vi sætter udfordringer og arbejdsglæde på samme linje hos Nielsen & Søn. Og vi elsker at bruge vores faglighed til at bevare smukt gammelt håndværk – det er både kulturelt, miljø og klimamæssig bæredygtighed. 

Vores renovering af Vor Frelsers Kirke på Christianshavn var en kompleks specialopgave. Nielsen & Søn varetog totalrenoveringen af det indvendige kirkerum. Sidste del af opgaven handlede om væggene. Vi kørte mange vogne ud med hvid, kalkbaseret maling.

Men renovereringsopgaver kan også være helt små. Det ene udelukker ikke det andet. Vi bevæger os gerne fra kirken til et boligkompleks eller en privat bolig med forståelsen for de renoveringstiltag, der kræves der.

Vores renoveringsopgaver spænder bredt og omfatter bl.a.:

  • Institutioner
  • Sygehuse
  • Indkøbscentre
  • Boligejendomme
  • Private virksomheder
  • Parcelhus

Service og vedligeholdelse

Vi skaber tryghed og sikkerhed for vores kunder i det daglige. 

Få sat vedligeholdelsen af jeres ejendomme i system. Ligesom alt andet der vedrører virksomheden. Lønsystemer, rengøringsaftaler, kantinepersonalets budget. Strategierne og værdierne. Se på vedligeholdelsen af bygningen med samme øjne. Fordelene ved en serviceaftale med Nielsen & Søn er mange:

I vil være sikre på kompetente håndværkere, der hurtigt opbygger en indgående viden om jeres bygninger. Og som tænker længere end den håndværker, man lige finder på de gule sider. Som tænker på skaderne, inden de er sket. Med en service-aftale vil I altid være på forkant. Og skabe mere tid til jeres forretning.

Service/vedligeholdelsesaftaler til stor gensidig tilfredshed:

  • Falck-huset, København
  • Ballerup Kommune
  • Fisketorvet, København
  • KAB
  • Miele Professional
  • Boligselskaberne Grantoften
    og Baltoppen, Ballerup

Hovedentreprise/fagentreprise

Vores mangeårige ekspertise indenfor entrepriser, har skærpet vores evne til at planlægge processen i detaljer uden at miste overblikket. Vi styrer med sikker hånd store entrepriser med mange håndværk, fagligheder og processer involveret.

Hos os er en aftale en aftale. Vi holder planen og kommunikerer skarpt, så kontorets personale kan flytte ind til tiden, eller en familie kan opsige et lejemål i tide og komme ind i deres nye hus. For at nå de deadlines, vi aftaler med vores kunder, skal man kende sine underleverandører godt. Og vide sig sikker på, at man har de samme værdier. Det gør vi.

Vores kendetegn er kvalitet og kompetence

Den garanti kendetegner Nielsen & Søn. Vi har forståelse for, at det kan ske, at kundens behov skifter undervejs. Og vi har hele tiden kunden i fokus. Glade kunder er det, vi lever af.

De håndværksmæssige krav, som vores underleverandører lever op til er lige så vigtige: Kompetencer man ikke kan sætte en finger på, faglig stolthed og håndværkere, der rydder op efter sig selv og fejer gulvet.   

Entrepriser vi er stolte af:

  • Frederikssund Golfklub
  • Falckhuset, Slagelse
  • Totalombygning af gårdejendom, Karlebo

Sikring af døre og vinduer

Vi sikrer private hjem, butikker og andre erhverv mod indbrud. I mange områder af landet er der mange indbrud – faktisk op mod 4 i timen.

Forsikringsselskaberne kræver derfor i stigende grad, at man sikrer sig mod indbrud. Og en af de ting man kan gøre, er at sikre vinduer og døre professionelt, så det bliver sværere for tyven at komme ind. Tager det ekstra tid at bryde ind, smutter tyven ofte til en anden lokation. I 20 % af alle indbrud knuses ruden, i 16 % tages glaslisterne af og ruden tages ud. I 10 % af tilfældene har tyven brudt vinduet op på anden vis. 

Sikring af vinduer

Når man indbrudssikrer eksisterende vinduer eftermonterer man envejsskruer eller sikkerhedsskruer i glaslisterne, så vinduesruden ikke kan tages ud udefra. Man kan også isætte specielle sikkerhedsruder i både nye og gamle vinduer og døre, så ruden ikke kan ødelægges.

En anden mulighed er at opsætte barrer og gitre i kældervinduer og butiksruder. Det er ofte et meget effektivt værn mod indbrud på udsatte steder. Vi monterer også sikkerhedsfilm, som monteres på ruden, så den ikke kan smadres.

Sikring af døre – hoveddøre, terrassedøre, skydedøre, kælderdøre

Vi monterer gerne ekstra låse med fladstål i falsen, så man ikke kan sparke døren ind.

Kontakt Nielsen & Søn, vi gør dit hjem eller din virksomhed mere sikker!

Hvordan sikrer man sig bedst mod indbrud?

Gør det svært for tyven med ekstra låse på dine vinduer og døre. Monter ekstra låse på dine vinduer. Som regel kommer tyven ind af vinduerne og går ud gennem dine døre. Derfor er det vigtigt at montere låse på dine vinduer og kodelåse på dine døre.

Gode råd er gratis:

  • Ekstralåse på dine vinduer.
  • Indvendige låse på dine døre.
  • Låsecylinder bør udskiftes hvert 10 år.
  • Sikkerhedsslutblik
  • Sikkerhedsskinner, monteres med envejsskruer.
  • Envejsskruer monteres på glaslister, så ruden ikke kan tages ud.

Sikkerhedsdøre

Nielsen & Søn leverer og monterer også sikkerhedsdøre i alle kvaliteter. Hvis du vil videre, skal du kontakte os og få et gratis konsulentbesøg, så du kan få overblik over, hvad der kan gøres for, at du undgår indbrud i din bolig.

Låse og greb, der modvirker indbrud:

Secuyo

Med en fjernbetjening kan du med et enkelt tryk låse alle vinduer og døre i hele huset. Så lader du ikke nogen døre stå åbne til tyven. Det er også en god sikkerhed, hvis tyven skulle komme ind alligevel, fordi man ikke kan åbne låsene indefra. Alle låse kører på batterier, og monteres på alle vinduer og døre i huset. 

Stålbeslag til udadgående vinduer

Med disse stålbeslag bliver det ekstra svært for tyven at brække vinduet op med f.eks. et koben. De kan bruges til alle udadgående vinduer, både tophængte vinduer og sidehængte vinduer. Hvis man har vinduer, der er større end en meter, monterer man som regel to beslag pr. vindue.

Paskvilgreb til vinduer, terrassedøre og altandøre

Hvis du i forvejen har en kantstanglås på din altandør eller terrassedør eller vindue, kan du sikre dig yderligere ved at montere et paskvilgreb. Grebet kodes, så det kun kan åbnes, hvis man kender koden. Paskvilgrebet leveres med en kode, som du selv kan indstille og med batterier, som kan holde til op mod 100.000 handlinger, før det skal udskiftes.

Secustrip til sikring af døre og vinduer

Findes både til indadgående vinder og til udadgående vinduer. Hærdet stål med teleskopsikring.

Sikkerhedslås

Man kan montere en sikkerhedslås i et vindue, så tyven får svært både ved at komme ind og ud. Låsen låser vinduesrammen mod karmen, så man ikke kan lirke vinduet op. Låsen kan kodes sammen med din hoveddørsnøgle, så du kun skal anvende én nøgle til huset.

Undgå underboring og indbrud med In-line-greb

Mange villaer bliver udsat for indbrud, hvor tyvene eksempelvis borer et hul i terrassedøren eller vinduet og lirker håndtaget op. De anvender et gammeldags håndbor, hvor de lydløst borer et hul og med en bukket stålbøjle o.l. drejer håndtaget. Et sådant indbrud er stort set lydløst og giver derfor tyvene adgang til dit hjem, mens du sover. 

In-line grebet har låsespærrer, så det lydløse indbrud er umuligt. Tyven er nødt til at smadre vinduet for at komme ind, og det kan høres. Kliklåsen spærrer automatisk, når vinduet lukkes, så tyven ikke kan åbne det. Selvom tyven underborer vinduet, kan grebet ikke lirkes op. Grebet er yderligere forsynet med nøglefunktion, så det kan låses, når man forlader boligen i længere tid.

Nyt badeværelse

Har du brug for at få optimeret dit Københavner-badeværelse? Vi er eksperter i at få små badeværelser til at opfylde vores kunders behov. I badeværelset er mulighederne utallige. Og vi hjælper gerne med inspiration, om alt fra det helt klassiske, til det mest moderne. Vores erfaring gør, at vi præsenterer dig for de bedste løsninger og leverer et professionelt stykke arbejde til den rette pris – hver gang.

Nyt køkken

Det er en større beslutning af få indrettet et nyt køkken. Du skal ikke kun tænke på elementer og materialer, men også hvordan køkkenet kommer til at fungere i din hverdag. Nielsen & Søn har stor erfaring i indretning og modernisering af køkkener. Vi hjælper gerne med tegninger, så du har et indtryk af, hvordan det nye køkken ser ud, før du beslutter dig for den endelige løsning, som du skal have glæde af i mange år fremover.

Færdige elementer eller tilpasning?

Du kan få alle typer løsninger hos Nielsen & Søn – lige fra færdige elementer, som er lige til at montere, til totalt tilpassede løsninger, der er snedkereret lige til dit køkken.

Få hjælp til rabatter på elementer

Hvis du skal have elementer fra Svane Køkken eller HTH, kan vi skaffe dig rabatter på elementerne. Vi tjener ikke penge på elementerne – vores indtjening ligger udelukkende på den tid, vi bruger til at etablere dit køkken.

Se mere på vores nye hjemmeside www.nye-skabe.dk