Hos Nielsen & Søn koordinerer vi tømrer-, snedker-, vvs- og malerarbejde. Vi udfører specialopgaver på vores eget snedkerværksted. Vi har gode og nære samarbejdspartnere, der hjælper os med de fagområder, vi ikke selv har i virksomheden. Vi rådgiver dig fra start til slut – og har kontrol med arbejdet i hele processen.
Det har du fortjent.
Det er jo heller ikke for ingenting, at vi i september 2021 blev kåret som Årets Totalentreprenør af Anmeld Håndværker. Den kåring kan vi takke vores fantastiske medarbejdere for. Det er dem, der hver dag året rundt tager ansvar for proces, opgave og hinanden. Det er deres fortjeneste.
Vi baserer vores tilgang til medarbejdere og kunder på historie og erfaring – og ikke mindst et grundlæggende ønske om at være en arbejdsplads, der ansætter fagligt dygtige håndværkere, passer på dem og er stolt af at sende dem ud til vores kunder.
Man kan sige, at vi i dag er en virksomhed, der dels holder fast i de gamle dyder; arbejdet skal være i orden og en aftale er en aftale. Dels hele tiden har fokus på at rydde ud i de gamle “dårlige vaner” om alt for hård omgangstone og nedslidning, som historisk har kendetegnet håndværksbranchen.
Vi bygger på de gamle dyder, men vi er samtidig for længst trådt ind i nutiden.
Hverdagen blandt medarbejderne på Yderholmen 19 og ude hos vores kunder er præget af venskab, fællesskab og masser af grin. Vi nyder at omgåes hinanden i en uformel tone, hvor kammeratlige drillerier, humor og glæde fylder en masse samtidig med, at vi respekterer hinandens forskelligheder.
Vi tror på, at gode grin, hjælpsomhed og godt kollegaskab skaber mere læring, fællesskab og faglig trivsel end gammeldags hierarki.
Mere end 100 år har lært os noget om håndværk og mennesker
Nielsen & Søn udspringer af Johan Nielsen’s Tømrer og maskinsnedkeri, der blev etableret i 1919 i den gamle bymidte i Ballerup by. Et par generationsskifter senere landede virksomheden i hænderne på Martin Binelli Nielsen, som har moderniseret virksomheden både fagligt og menneskeligt.
Siden 2002 har Nielsen & Søn ligget på Yderholmen 19 i Ballerup.
Vores store lyse lokaler er netop i 2021 er blevet renoveret med trivsel og bæredygtighed i fokus. I dag huser lokalerne lager, produktion og administration.