Råd-og svampeskader hos Nielsen & Søn

Ingen har råd til at have råd i huset

Råd og svamp

At få råd eller svamp i huset er en alvorlig skade, som du bør reagere på prompte. Svamp lever af organisk materiale, som f.eks. træværk, gips plader, træfiberplader, tapet og andre byggematerialer. Træ er en vigtig del af de fleste huse, eksempelvis som det bærende element i tagkonstruktionen, som bjælkelag, som trægulve eller som skelettet i huset, og det er derfor særdeles vigtigt at få stoppet angrebet så hurtigt som muligt.

Hvis angrebet er meget omfattende, kan det blive både dyrt og besværligt at redde dit hus.

Der er forskel på råd og svamp

Det er ikke uden betydning, om det er råd eller svamp, der har angrebet dit hus. For at behandlingen skal have den nødvendige effekt, er det vigtigt først at fastslå hvad det er. Nogle svampetyper er mere alvorlige end andre, og et svampeangreb kan sprede sig relativt hurtigt. Derfor kan det være en god ide at få taget nogle prøver på et svampelaboratorium. På den måde kan det med sikkerhed fastslås, hvilken type svamp der er tale om, og hvorledes vi bedst fjerner den.

Råd nedbryder trækonstruktionen relativt langsomt i forhold til svamp, oftest går der minimum 3 måneder fra en fugtskade er opstået til rådet begynder at udvikle sig. Hurtig indgriben kan derfor forebygge skader og spare dig mange penge.

Hvad kan du gøre, når du har haft ubudne gæster

Normalt dækker en husforsikring svampeskader, mens rådskader som regel kun er dækket, hvis du har tegnet en særlig svampeskadeforsikring.

Kontakt Nielsen & Søn, så fører vi dig sikkert igennem med råd og vejledning.

Vi lægger en udredningsplan, så du kan få fjernet svampen, så den ikke kommer igen. Vi har stor erfaring med behandling af svampeskader og kan også hjælpe dig med vejledning i, hvad der eventuelt skal udskiftes af bjælker eller andre dele af den bærende trækonstruktion.

Det er vigtigt at finde grunden til skaden, ellers opstår den bare igen.

Kontakt Nielsen & Søn i dag, så hjælper vi dig gerne igennem processen, så du er i trygge hænder.

Vi kommer også gerne og besigtiger skaden sammen med dig.


En bæredygtig virksomhed

Vi tror på, at bæredygtig vækst skabes i fællesskaber. Det er fællesskabet i medarbejdergruppen, fagligt fællesskab med partnere og fællesskabet med kunder om at skabe løsninger til gavn for fremtidige generationer.

Men fællesskab handler også om at være en del af noget større. Derfor tager vi ansvar for at træffe så bæredygtige valg, som muligt i forhold til virksomhedens vækst, klima, miljø, mennesker og natur.



Kontakt


Formål
Tak for din henvendelse.
Vi vender tilbage hurtigst muligt.